|
Om TSK - historie
Tårnby Skøjte - og Ishockey Klub blev stiftet
i 1981. Denne forening blev opløst i vinteren 1984-1985.
Det blev besluttet, at oprette 2 nye klubber - en for hver
sportsgren.
TSK blev stiftet 10. maj 1985, hvor Leif Petersen blev formand;
klubben havde på det tidspunkt 50 medlemmer. Birthe
Rosendahl, som var medstifter af TSK, arbejdede som gratis
træner de første mange år. Allerede i 1986
blev formanden skiftet ud, og Lis Dyrekilde kom ind; hun var
formand frem til 1988 hvor Ann-Marie Nor så overtog
posten. I 1996 udtrådte Ann-Marie og Kirsten Greenaa
Larsen valgt til ny formand - hvilket hun var frem til 2006,
hvor Jane Hendriksen så overtager formandskabet, dog
kun for en enkelt sæson, da hendes datter ikke længere
løber på skøjter. Kirsten Larsen er formand
igen frem til april 2010, hvor hun vælger at trække
sig. Bo Svensson er klubbens nye formand.
På kassererposten startede Tove Svendsen, hun valgte
at trække sig i 1991, hvor Anette Kjehr tog over frem
til hendes datter stoppede med at løbe på skøjter
i 1997. Her efter blev Hanne Mortensen valgt efter at have
været bestyrelsesmedlem i mange år; Hanne er stadig
kasserer.
I 1988 opretter klubben et formationshold, som er ny disciplin
under Dansk Skøjte Union, formationsholdet var en stor
suses de første år, klubben har ikke længere
skøjteløbere som er interesseret i denne disciplin,
så p.t. findes det ikke i TSK.
Klubfanen Danebrog får vi tildelt maj 1990, i Holmens
Kirke. Trænere, bestyrelse med skøjteløbende
børn deltog i denne flotte begivenhed.
Klubben har gennem årene haft en del meget dygtige trænere
i 1988 kom Wieslaw Woloszynski som var Polsk mester og Lene
Rasmussen som var Danmarksmester, de indførte vores
dejlige sommer kursus, de første 2 år var vi
3 uger i Tarnow Polen, herefter har vi været i Pribram
Tjekkiet først i 3 uger og siden 2 uger frem til 2007.
I 2008 og 2009 var der sommer træning i Malmø,
hvor skøjteløbere fra Sverige og Danmark deltog.
I 2010 tog klubben så igen på fælles trænings
tur til Pribram med stor succes.
Wieslaw og Lene indførte også vores shows til
afslutningen, hvilket var og stadig er en stor suses.
I 1989 oprettes Støtteforeningen Flyveren, med Allan
Mortensen som formand, se Flyverens historie under fanen bestyrelsen
/ Støtteforeningen.
I 1992 ansættes Nadia Chevalovskaia, som var russisk-
og europamester i parløb, hun kom med ny inspiration/teknik
og inden lang tid ses resultaterne også. Samtidig kom
Nadias mand Eugeni som var verdensmester i fægtning,
han tager sig af konditræning, balancetræning,
massage og socialt hygge med løberne, et rigtigt godt
team. Nadia ønsker i 2007 nye udfordringer og stopper
i TSK.
Klubben ansætter Vera Marhunova som cheftræner,
Vera har været professionel træner de sidste 20
år i Danmark, men kemien mellem træner og løbere
passer ikke samme, så bestyrelsen vælger at opsige
Vera efter 1½ sæson.
I 1998 købte vi vores egen slibemaskine, så
vi ikke længere skulle køre land og rige rundt
for at få slebet skøjteklinger. Allan Mortensen
og Erol Clausen gik på kursus og lærte at slibe,
sidenhen er Tom Christensen oplært. I dag er det dog
kun Allan som stadig sliber.
I 2005 valgte klubben at indføre pædofilpolitik
i klubben, hvilket betyder at alle trænere og bestyrelsesmedlemmer
er godkendte af politiet.
Helle Greenaa Larsen har været cheftræner i 2009
for en halv sæson. Desvære var trænerjobbet
ikke forligeligt med hendes civile job, hvorfor hun måtte
stoppe. Sidenhen er klubbens løbere blevet trænet
af vores dygtige trænerteam med Christina Stielund i
spidsen.
Det er med stor glæde at Tårnby Skøjte
klub, har ansat cheftræner Michael Tyllesen fra
3. januar 2011, han vil resten af denne sæson havde
et tæt samarbejde med klubbens øvrige træner.
Herefter vil det være Michael Tyllesen som skal køre
klubben videre på det træningsmæssige plan.
Afslutningsvis gøres der opmærksomt på, at
al bestyrelsesarbejde er frivilligt og ulønnet.
|