Velkommen til Tårnby Skøjteklub
Til forsiden Om TSK Trænere Bestyrelsen Nye medlemmer Info Fotos Kontakt os


Prøvetime

Prøvetimen er i Familietimen, der ligger hver lørdag kl. 11:45-12:30, hvor klubbens dygtige trænere vil stå til rådighed, den 1. prøvetime er gratis.
Derefter koster det kr. 25,00 incl. lån af skøjter.

Mindre børn, som skønnes ikke at kunne klare sig selv på isen, begynder på familieholdet. Familieholdet er på is samtidig med prøvetimerne - altså lørdage kl. 11:45-12:30

På familieholdet stilles der særskilt undervisning til rådighed for de mindste løbere. Når barnet kan klare sig selv flyttes det til skøjteskolen. Det er trænernes vurdering, der er afgørende for hvornår barnet kan flyttes til skøjteskolen, samt hvilket hold det skal gå på.

Kom i god tid så vi kan nå at finde et par skøjter til jer :) Husk vanter!

Skøjteskolen lejer kvalitetsskøjter til medlemmerne (der opkræves dog et depositum på kr. 250.- som tilbagebetales ved sæson ophør). Du kan henvende dig i klubrummet, gerne 1/2 time før timen starter, hvor vi er dig behjælpelig med din størrelse samt gode råd og vejledning.

Husk altid skøjtebeskyttere til dine skøjter.
Klubben udlåner disse i det omfang der er til rådighed og indtil medlemmet selv har erhvervet sig et par.

Husk at dine skøjter skal slibes regelmæssigt -også lejede skøjter!
Behovet for slibning vil nok være begrænset i starten, da samtlige skøjter er nyslebne.
Men er du i tvivl, så hør med din træner eller spørg vores dygtige skøjtesliber
Allan Mortensen som træffes
onsdage fra 17.15 - 18.45 og lørdage fra 10.00 - 12.15 i klublokalet eller efter nærmere aftale på tlf. nr. 5085 1802.
Hvis ikke Allan er tilstede, så kan du skrive en seddel med dit navn og hold
og lægge sedlen i skøjterne og stille dem på kontoret, hvor de til næste træning vil være klar.

Priser for slibning og evt. hægter :

Hægter (hvide) påsættes for kr. 25,00 pr. stk.
Aluminiums og alm. klinger slibes for kr. 35,00 pr. par

 
Tårnby Skøjteklub * Røllikevej 1 * 2770 Kastrup * Telefon 35 14 20 49 * Email os