Opdateret træningsplan, off-ice sommer 2020

Kære alle TSK’er!

Efter de første tre uger med off-ice, kommer her en mindre opdatering med hensyn til sommer off-ice, gældende fra mandag den 8. juni.

For det første: Vi har nu lov til at træne i større flok end de første uger. Det betyder, at Michael tager sig af træningen for hold 1, 2 og 3, og Cecilie tager sig kærligt af hold 4.

For det andet: Vi vender tilbage til den oprindeligt udmeldte plan, som ser således ud:

  Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
16:00-16:45 Hold 3 Hold 4 Hold 3 Hold 4  
16:50-17:35 Hold 2   Hold 2   Hold 2
17:40-18:40 Hold 1   Hold 1   Hold 1

 

Holdene er uændrede, med mindre andet er aftalt med trænerne. De grupper på hvert hold, som blev meldt ud i starten for at overholde forsamlingsforbuddet, er ikke længere gældende. Det er stadig muligt, at trænerne inddeler holdene i mindre grupper alligevel hvis det giver mening i træningssituationen. Vi har naturligvis stadig håndsprit til alle, så man kan blive sprittet af før og efter træning. På trods af de nyeste lempelser, er det stadig vigtigt, at vi overholder alle retningslinjer fra myndighederne og DIF. Det betyder, at vi skal opretholde krav om afstand og minimere fysisk kontakt. Vi har set et lille skred mod flere krammere og lignende, når løberne mødes, men dette skal vi desværre stadig undgå.

Vi træner fortsat på græsarealet bag skolen ved siden af skøjteklubben, og vi ses direkte på dette areal – det vil sige, der er ikke samlested ved indgangen til hallen, som vi har gjort tidligere år.

Mange hilsener,

TSK bestyrelse og trænere.