Ny off ice træningplan fra onsdag den 19/5

Ny off-ice træningsplan fra 19/5

 

Kære TSK’ere!

Der er kommet nogle rettelser for vores hold. Det betyder, at nogle hold bliver rykket sammen. Det skyldes, at nogle af vores løbere er heldige at få tilbudt noget is i andre klubber, og at antallet af deltagere til off-ice træningen derfor er ændret. 

OBS: I den første uge (17/5-21/5) bliver Michael afløst af Brian og Annika (mandag), Cecilie (tirsdag), og Filip (fredag). Michael træner off-ice som planlagt onsdag. I de kommende uger er Michael tilbage på “fuld tid” som angivet i skemaet.

I resten af forsommeren bliver dans, som hidtil har været med Signe/Franziska, overtaget af Nanna. Men fra ny sæson kommer Signe og Franziska igen.

TSK har fået lov til at være i selve skøjtehallen, men hvis vejret er godt – kan det være udenfor.

Mødested:
Kastrup Skøjtehal (eller ved godt vejr bag svømmehallen – off ice)

Træningsperiode:
Det nye plan (link i overskriften) gælder fra den 19. maj til den 25. juni.

Som altid er der forbehold for nye rettelser på grund af ændrede omstændigheder.

Tilmelding:
Tilmeldinger fra tidligere overføres automatisk. Hvis man ikke er tilmeldt endnu kan man stadig dette. Tilmeld jer gerne med det samme på følgende link.

TSK´s træning:

Off-ice træning:
Her tager TSK´s cheftræner (Michael Tyllesen) sig af det meste af off-ice træningen for alle hold. Her kommer der skøjterelaterede øvelser, men også kondi og styrketræning passende til det niveau, man er på.

Danse træning:
TSK har fået dans til alle hold – det er godt for musikforståelse og rytmisk bevægelse via leg og sjov. Nanna står for dans resten af forsommeren.

Rulleskøjte træning:
Det er igen Cecilie som har rulleskøjteløb. Det er for alle og det skal bare være sjovt – der bliver lavet nogle øvelser som på isen efter niveau.

Træningen vil foregå i selve skøjtehallen (TSK har fået lov til at løbe på hallens isflade, som jo er tøet op for sommeren) – og er vejret godt måske udenfor.

Medbring gerne egne rulleskøjter lige fra Inliners, side by sides, Snow Whites. Husk også meget gerne eget sikkerhedsudstyr (hjelm, beskyttere til albuer, håndled og knæ). Det sparer også en masse tid i forbindelse med corona-venlig rengøring mellem holdene.

Der er sat én time af til alle hold. Dette skulle være nok tid, til at få rulleskøjterne på og af… og at komme videre til næste aktivitet i TSK. Det tager lige lidt tid, har TSK erfaret… og måske en lille pause!

Der kan naturligvis komme andre trænere på, om nødvendigt på alle hold.

Leje af rulleskøjter i TSK:
Klubben råder over et antal rulleskøjter (SnowWhites) man kan leje af TSK. Rulleskøjter låner man pr. gang, men for hele perioden for 75 kr. – OBS man kan ikke få dem med hjem, da TSK desværre ikke har ubegrænset antal i alle størrelser.

TSK´s Flyver Cup løb:
Mere info kommer der…

Men det er for alle og det bliver lørdag den 5/6 – så sæt kryds i kalenderen. Det er et hyggeløb med 2 + 5 + 10 km. Man kan løbe eller gå – man bestemmer selv.  Det er for TSK medlemmer, forældre og søskende og venner…

Derefter bliver der hygget udenfor og evt. i skøjtehallen med lidt mad efter løbet.

Pris inkl. medaljer, gaver og mad 75 kr.

Påklædning/medbring:
Naturligvis skal omklædningen ske hjemmefra!
Almindelig træningstøj og løbesko.
Lange strømper til rulleskøjteløb
Gerne egne rulleskøjter – ellers kan de lejes.
Evt. sikkerhedsudstyr (hjelm, albuer, håndled og knæ).

Corona:
OBS er man over 18 år skal man have godkendt coronapas – der skal vises til TSK´s trænere hver gang inden træning.

Som altid, vil TSK sørge for corona-venlig træning med god afstand og mulighed for afspritning. Naturligvis skal man blive hjemme ved symptomer på sygdom. Derudover – følg myndighedernes retningslinjer !

Mange hilsener,
TSK Bestyrelsen.