Kom godt i gang, som nyt medlem
Med mindre man har stået på skøjter tidligere og allerede har lyst og er klar til konkurrence eller præ-konkurrencehold (hvilket altid vil være TSKs cheftræners vurdering), så starter man på skøjteskolen. Skøjteskolens hold er opdelt efter alder og niveau.
Mindre børn, som skønnes ikke at kunne klare sig selv på isen, begynder på hvidt hold.
Når barnet kan klare sig selv, flyttes det til - rød/blåt hold, og derefter senere til gult og grønt hold. Det er trænernes vurdering, der er afgørende for, hvornår barnet kan flyttes til skøjteskolen, samt hvilket hold det skal gå på - se mere om holdoprykning her.
Skøjteskolen træner onsdag og lørdag (søndag for voksenhold). Se mere om holdstrukturen i klubben under menupunktet Holdstruktur og kontingent.
Udover de to træninger på is om ugen, har skøjteskolen også ’off-ice’ en gang om ugen, hvilket er med til at øge løbernes grundform og færdigheder. Off-ice er styrke- og smidighedstræning og det foregår i tutten, i hallen eller i forhallen. Om sommeren træner vi udenfor.
Onsdag: 16.45-17.30 træning på is
Lørdag: 12.15-.12.45 Off ice (sjov/leg og opvarmning uden for isen) 13.00-14.00 Is træning
Søndag: 21.30-22.30 træning på is for voksenhold.